Jeg er blevet lidt mere klar, til at jeg kan skrive mit første indlæg her på siden.
Jeg håber at i vil bære over med mig, for jeg er ikke forfatter, eller journalist, så det kan godt være at komma og stavefejl indtræffer i mine indlæg.
Jeg håber at i vil bære over med mig, for jeg er ikke forfatter, eller journalist, så det kan godt være at komma og stavefejl indtræffer i mine indlæg.
Min nye start
D. 9/10/16
Jeg tænker rigtig meget over mit vilde forløb, operationen, indlæggelsen, Skejby og Rigshospitalet.
Jeg tænker også rigtig meget på alle jer der har bekymret sig om mig, alle jeres bønner, tanker, alt den støtte jeg har modtaget fra mange af jer, det har helt sikkert hjulpet... alle de flotte blomster i er kommet med...TUSIND TUSIND TAK.
Jeg er meget rørt over at mennesker, som vi ikke ser og taler med i de sidste mange år, tilbyder deres hjælp, og laver mad til os, hvor er det bare skønt at der stadig findes sådan nogle hjertelige mennesker, i vores fortravlede verden...det er lige det vi som familie, med meget alvorlig sygdom, har brug for...TAK.
Jeg kan ikke takke jer allesammen nok, for alt det i har gjort for os, af HJERTET TAK.
Jeg tænker rigtig meget over mit vilde forløb, operationen, indlæggelsen, Skejby og Rigshospitalet.
Jeg tænker også rigtig meget på alle jer der har bekymret sig om mig, alle jeres bønner, tanker, alt den støtte jeg har modtaget fra mange af jer, det har helt sikkert hjulpet... alle de flotte blomster i er kommet med...TUSIND TUSIND TAK.
Jeg er meget rørt over at mennesker, som vi ikke ser og taler med i de sidste mange år, tilbyder deres hjælp, og laver mad til os, hvor er det bare skønt at der stadig findes sådan nogle hjertelige mennesker, i vores fortravlede verden...det er lige det vi som familie, med meget alvorlig sygdom, har brug for...TAK.
Jeg kan ikke takke jer allesammen nok, for alt det i har gjort for os, af HJERTET TAK.
D. 7/10/16 Hej
Det har været mega hårdt at komme hjem sidste fredag d. 30 september, ikke fordi jeg skulle HJEM, men fordi jeg følte mig ikke så tryg, ved at skulle forlade hospitalet, allerede...jeg syntes ikke at jeg kunne få vejret bedre nu, end før jeg fik taget væske ud fra hjertet, og var bange for at få åndenød og ikke kunne få vejret...
Raske mennesker tænker overhovedet ikke på at trække vejret hele tiden, de tænker måske kun på det når de laver noget fysisk hårdt, men jeg tænker på det konstant.
Det var også enormt hårdt for Per, at jeg havde det så dårligt med at komme hjem, for han troede jo at han gjorde noget galt, han havde fyldt hele køleskabet med mad (der feder) så en masse usundt fedende mad, så jeg kunne tage på.
Jeg græd hele tiden, og havde det elendigt, virkelig skidt psykisk, og havde en masse uro i hele kroppen, samtidig med smerter i brystet og hele ryggen, nakken og skuldre...
Hvis der kom den mindste forandring, eller en af børnene havde et lille problem, begyndte jeg at tude, og så kunne jeg bare blive ved...puha, stakkels unger.
I løbet af mandagen i denne uge, skete der en hel masse, der kom en fra kommunen, der skulle hjælpe mig med at komme i bad, og hun skulle have en badestol med så jeg kunne sætte mig ned ude i badet, hun kom først ved 10 tiden, og havde ikke nogen badestol med, hun hjalp mig lidt med at vaske hår, og så sagde hun, at hun kunne komme 2 gange om ugen og hjælpe mig...What!! skulle jeg kun i bad 2 gange om ugen?
Jeg blev enig med mig selv om at hun ikke behøvedes at komme mere, jeg kunne godt selv, og sagde også nej til en badestol, de var så søde og ringede til mig hver morgen og spurgte om jeg havde brug for hjælp, men jeg sagde nej tak.
Så nu klarer jeg mig selv.
Det har været mega hårdt at komme hjem sidste fredag d. 30 september, ikke fordi jeg skulle HJEM, men fordi jeg følte mig ikke så tryg, ved at skulle forlade hospitalet, allerede...jeg syntes ikke at jeg kunne få vejret bedre nu, end før jeg fik taget væske ud fra hjertet, og var bange for at få åndenød og ikke kunne få vejret...
Raske mennesker tænker overhovedet ikke på at trække vejret hele tiden, de tænker måske kun på det når de laver noget fysisk hårdt, men jeg tænker på det konstant.
Det var også enormt hårdt for Per, at jeg havde det så dårligt med at komme hjem, for han troede jo at han gjorde noget galt, han havde fyldt hele køleskabet med mad (der feder) så en masse usundt fedende mad, så jeg kunne tage på.
Jeg græd hele tiden, og havde det elendigt, virkelig skidt psykisk, og havde en masse uro i hele kroppen, samtidig med smerter i brystet og hele ryggen, nakken og skuldre...
Hvis der kom den mindste forandring, eller en af børnene havde et lille problem, begyndte jeg at tude, og så kunne jeg bare blive ved...puha, stakkels unger.
I løbet af mandagen i denne uge, skete der en hel masse, der kom en fra kommunen, der skulle hjælpe mig med at komme i bad, og hun skulle have en badestol med så jeg kunne sætte mig ned ude i badet, hun kom først ved 10 tiden, og havde ikke nogen badestol med, hun hjalp mig lidt med at vaske hår, og så sagde hun, at hun kunne komme 2 gange om ugen og hjælpe mig...What!! skulle jeg kun i bad 2 gange om ugen?
Jeg blev enig med mig selv om at hun ikke behøvedes at komme mere, jeg kunne godt selv, og sagde også nej til en badestol, de var så søde og ringede til mig hver morgen og spurgte om jeg havde brug for hjælp, men jeg sagde nej tak.
Så nu klarer jeg mig selv.